PILI er blevet til PARK By PILI

PARK Styling Fredericia By PILI

Vi er blevet partnere i PARK Styling – natural haircare. Et nyt dansk frisør- og beautykoncept for selvstændige frisører og stylister.

Indehavere og frisører er de samme som altid, men skiftet giver en række fordele til kunderne, der ud over miljøvenlige tiltag også kommer til at nyde godt af, at der bliver endnu mere fokus på efteruddannelse, så man er med på moden.

Book tid

Besøg PARK Styling

PILI skruer endnu mere op for bæredygtigheden

PILI får nyt bæredygtigt look

Frisør PILI, der ligger i Vendersgade, indgår nu i et nyt bæredygtigt partnerskab, idet man bliver til en Park Styling salon. De tre indehavere og deres ansatte er de samme som altid, men i forbindelse med skiftet bliver salonen redesignet og får et nyt look.  Frisørens nye navn bliver ’PARK By PILI’, og der afholdes reception lørdag d. 27. april.

PILI blev startet i Fredericia i 2007 af Dorthe Lyngsaa Andersen og Rie Snedker-Sørensen. I 2010 blev ejerkredsen udvidet, da Line Lykke Johansen kom til. I salonen er der foruden de tre indehavere, som har henholdsvis 22, 21 og 20 års erfaring, to assistenter og en elev. PILI’s fundament hviler på de tre søjler ’Håndværk, atmosfære og sundhed.’ Derfor ligger valget om at blive partner i Park Styling i naturlig forlængelse heraf.  Konceptet er dansk og kombinerer høj faglighed med bæredygtighed og kollegialt sammenhold.

”Selvom vi har været frisører i mange år, er det vigtigt for os hele tiden at pleje vores faglighed. Med Park Styling kan vi videreudvikle vores grønne og bæredygtige tilgang til frisørfaget samtidig med, at vi bliver en del af et stærkt professionelt fællesskab med rig mulighed for sparring og efteruddannelse. Vi glæder os til at bidrage til fællesskabet med vores erfaring og selv få en masse inspiration den anden vej,” siger Rie Snedker-Sørensen, medindehaver af PARK By PILI.

 

PRESSEMEDDELELSE
Dato: 17. april 2019



I forbindelse med at PILI bliver til en Park Styling frisør, redesignes salonen. For ikke at genere de mange kunder sker det i løbet af påskens helligdage, hvor man ved at holde lukket påskelørdag får fem dage til at skabe det nye look. Den officielle fejring af partnerskabet finder sted lørdag d. 27. april, hvor der som altid er åbent kl. 8-13. Kl. 13:30 er der så reception, hvor alle er meget velkommen til at kigge forbi og få et lille glas bobler.

Bæredygtighed og kvalitet

Der stilles høje krav til en frisørsalon, som vil være en del af Park Styling universet, og det sker for at værne om den gode kundeoplevelse både i forhold til kvaliteten af klipningen og i forhold til den oplevelse, som det skal være at gå til frisør. Blandt andet føres der kun egne styling-produkter, som er skånsomme over for kunden og miljøet, og hvor der er 20 kroners pant på emballagen.  Desuden vil salonens medarbejdere deltage i en række kurser hvert år, der sikrer, at de bogstaveligt talt er med på moden.

Logo

Vi er stadig de samme! Nu er PILI bare også blevet en del af PARK Styling

Vi er blevet partnere i PARK Styling – natural haircare. Et nyt dansk frisør- og beautykoncept for selvstændige frisører og stylister.