Salon Korsvik Intercoiffure er blevet til PARK by Korsvik Intercoiffure

PARK Styling Haderslev by Korsvik Intercoiffure

Vi er blevet partnere i PARK Styling – natural haircare. Et nyt dansk frisør- og beautykoncept for selvstændige frisører og stylister.

Indehaver og frisører er de samme som altid, men skiftet giver en række fordele til kunderne, der udover miljøvenlige tiltag også kommer til at nyde godt af, at der bliver endnu mere fokus på efteruddannelse, så man er med på moden.

Book tid

Besøg PARK Styling

Salon Korsvik Intercoiffure flytter og skifter navn

Til maj flytter frisørerne fra Salon Korsvik Intercoiffure ind i det tidligere Mj Foto på Gravene. Men inden da bliver de en del af Park-samarbejdet og skifter navn til Park by Salon Korsvik Intercoiffure.

Vi lukker salonen ned her den 17. maj - og så åbner vi i det nye torsdagen efter. Vi skal lige bruge en uges tid til at komme på plads i det nye, siger Anette Juul Nielsen, der har haft Salon Korsvik Intercoiffure i 14 år.
Den nye salon, som kommer til at hedde Park by Salon Korsvik Intercoiffure rykker ind i det tidligere MJ Foto på Gravene 11.
Det glæder jeg mig helt vildt til, siger Anette Juul Nielsen.
De nye lokaler betyder nemlig også nye muligheder.
Jeg får en bredere forretning - og en bredere facade - det har jeg været på udkig efter i noget tid, siger Anette Juul Nielsen, der glæder sig over, at hendes salon fremover får en mere synlig placering i bybilledet.
Jeg er så taknemlig over, at det er lykkes, siger hun.
Salonen bliver også i ét plan, så både personale og kunder får lettere ved at komme rundt.
Det bliver lettere for vores kørestolsbrugere, siger Anette Juul Nielsen.
Udover at salonen bliver i et plan - uden et trin op til vaskene, som der er i dag - så kommer der også til at være et kundetoilet inde i salonen, i dag skal kunderne ud bagved.
Og på grund af persondatalovgivningen, så betyder det, at vi for eksempel ikke må have vores computer stående herude, siger Anette Juul Nielsen, der glæder sig til at tage imod kunderne i den nye salon.

"Der stilles høje krav til en frisørsalon, som vil være en del af Park Styling universet. Det sker for at værne om den gode kundeoplevelse - både i forhold til kvaliteten af klipningen og i forhold til den oplevelse, som det skal være at gå til frisør. Blandt andet føres der kun stylingprodukter, som er skånsomme overfor kunden og miljøet. Desuden vil salonens medarbejdere deltage i en række kurser hver år, der sikrer at de bogstaveligt talt er med på moden." 

Anette Juul Nielsen indehaver af PARK By Salon Korsvik Intercoiffure

Bæredygtigt samarbejde

Flytningen til nye lokaler bliver langt fra den eneste forandring for Anette Juul Nielsen og hendes personale i 2019.
Inden flytningen skifter salonen også navn i forbindelse med, at Anette Juul Nielsen indgår i et bæredygtigt partnerskab med Park Styling:
Her i slutningen af januar bliver vi en del af det nye samarbejde, siger Anette Juul Nielsen, der også er med i ejerkredsen af Park.
Vi ønsker at styrke salonen og være mere bæredygtige. I samarbejdet med Park er der udviklet en række nye produkter sammen med de dygtigste i verden. Produkterne er bæredygtige. Vi er simpelthen nødt til at tænke over, hvad vi lukker ud i naturen, siger Anette Juul Nielsen.
Hun kan allerede nu afsløre, at der kommer til at være pant på den emballage, som Parks produkter bliver leveret i.
Panten bliver på 20 kroner og skal være med til at sikre, at emballagen ikke bare ryger ud, siger Anette Juul Nielsen.
På grund af bakterier bliver det ikke muligt at genopfylde flaskerne. De skal retuneres til salonen, hvor man kan få sin pant retur.
Det bliver et helt unikt samarbejde, siger Anette Juul Nielsen og fortsætter: - Vi får mulighed for at sende nye medarbejdere til en introdag hver måned, hvis vi får nye medarbejdere, og så skal vi mødes hvert halve år og undervises af de bedste i verden. Vi får også hjælp til de sociale medier, hvilket jeg ser frem til. Det er ikke min stærke side - jeg står med saksen i hånden, siger hun og smiler.

Salonen tæller udover Anette Juul Nielsen fire assistenter og en elev.

Logo

Salon Korsvik Intercoiffure er blevet en del af PARK Styling

Vi er blevet partnere i PARK Styling – natural haircare. Et nyt dansk frisør- og beautykoncept for selvstændige frisører og stylister.